Birk

Den kærlige lille dreng søger et forevigt hjem. Han er i Danmark*.

GENERELT

Han er en rigtig blid, kærlig, rolig, afbalanceret, selskabelig, kælen, rolig og omgængelig dreng. Han er glad for de mennesker han kender, men lidt usikker overfor fremmede indtil han lige lærer dem at kende, hvilket der fortsat skal arbejdes positivt med. Han elsker sin familie meget højt, og er utrolig hengiven og vil rigtig gerne kæles med og hygge på sofaen. Han ELSKER virkelig at blive nusset og ligge i arm, ligeså meget som gode gåture. Han er renlig og har det rigtig godt med andre hunde og elsker hundeskov. Det foretrækkes, at han kommer til hjem med anden hund, da han ikke kan lide at være alene hjemme, uden en anden at støtte sig til. Han er lydig, går fint i snor og kommer fint ved indkald. Han skal til en familie med større børn, da han har brug for en nogenlunde rolig hverdag, selvom han elsker børn, vurderes det at en hektisk børnefamilie, med mange besøg med videre, ikke er optimalt. Til gengæld er han en utrolig kælen, hengiven og kærlig dreng, der ville elske, at komme til en familie med udendørs plads, eller på landet,, da han elsker at være i haven og udendørs med familien, eller andre hunde.
Alt i alt, en dejlig og godmodig dreng.

BAGGRUND

Birk blev reddet fra gaden som helt lille hvalp og kom til en lokal NGO i Portugal. Han blev adopterer som hvalp men familien kunne ikke beholde ham. Han er nu i dansk plejefamilie i Jylland.

YDERLIGERE INFO

Estimeret 2 år | 28-32kg | Skulderhøjde 58-62cm | Primære racer Golden Retriever/Ukendt stor str. race.

* Bemærk: han kan KUN mødes efter forudgående godkendelse til adoption.

Rul til toppen