Andre nyttige tips

Det er svært på forhånd at forberede alt man har behov for som hundeejer, men man kan gøre et forsøg.

Efter at have gravet lidt i billedarkivet er disse billeder dukket op ifm. det private husapotek til hunden, samt lidt sikkerhed, overvågning og lydtræning.

Det er naturligvis ikke et krav at have alle disse sager, men måske de kan give en god idé om hvad andre ”har på lager”:

  • Oppustelig halskrave
  • Loppe- og flåtmiddel
  • Klorhexidin til hund
  • Snudecreme i stick
  • Potecreme i stick
  • Potestrømper
  • Slippery Elm (til maven), traditionel Zoolac kan købes i stedet
  • Bandage i to str (selvklæbende, vandtæt, tilført bitterstof, så hunden ikke har lyst til at fjerne det)
  • Krokodilleolie salve og/eller Aloe Vera spray (til sår og rifter)
  • Løbetidsbuks og hygiejneindlæg (kun nødvendigt til hunhvalpe, som endnu ikke er neutraliseret, og skal igennem den første løbetid før neutraliseringen)
  • Negletang/klipper
  • ”Klip Stop” (stop blødningen ved negleklip)
  • Shampoo
  • Furminator (tager også underuld), eller andre børster som passer til hundens pels
  • Skridsikker måtte til bad
  • Lille saks til evt. pels imellem trædepuder
  • Tægetang
  • Gode håndklæder med ”lommer” til hænderne, så hunden nemt kan få tørret sine poter, efter en våd gåtur

Ud over ovenstående i husapoteket, kan dette anbefales:

  • D.A.P. Difuser og refill
  • Hverdagslyde, mp3 med 40 forskellige hverdagslyde og fyrværkeri
    • Træn din hund til at være ligeglad med de lyde den kommer til at møde i sin hverdag, kør lydfilen på lavt niveau til at starte med, distraher din hund (få dens opmærksomhed), hvis den reagerer på nogle af lydene, og skru langsomt (fordelt over uger) op for lydniveauet
  • IP-kamera, det er supersmart at kunne overvåge sin hund, både for egen tryghed, men især i forbindelse med alene hjemme træningen, for det første er det muligt at høre om hunden er i god ro, før man går ind til den igen, dernæst er det muligt at tale til hunden, hvis det kan hjælpe den med at falde til ro
  • Børnesikring til stikkontakter (hvis de er i hundehøjde)
  • Lys til halsbånd/sele

“Dogs are better than human beings because they know but do not tell.”

– Emily Dickinson
Rul til toppen