GPS tracker

Når en hund lige er ankommet i sit nye hjem, er den i udgangspunktet stresset og utryg – dette gælder naturligvis i allerhøjeste grad en gade- og/eller internathund, men egentlig alle hunde, der udsættes for et skift i deres bolig/hverdag.

Hunden ved ikke at den kan stole på dig, den er vant til at ”være på egne ben”, og den har derfor en stor tendens til at ville stikke af, og ikke nødvendigvis at vende tilbage til dig eller dit hjem helt af sig selv – den har ingen indsigt i, at det er det bedste for den at gøre.

En skræmt hund kan komme rigtig langt væk, på meget kort tid. Den vil højst sandsynligvis ikke søge ”hjælp” hos de mennesker den møder, men blot blive ved med at løbe, indtil den finder et sted, den synes er roligt og trygt.

At finde sådan en hund, er næsten umuligt! Og her er det rigtig smart, hvis hunden bærer en GPS tracker, som gør det muligt at holde øje med dens retning og opholdssted på en smartphone.

NHDK har opnået en rabataftale hos Tractive, med denne rabat kan du spare 25% ved køb af en GPS tracker hos dem (bemærk, rabatten gælder ikke abonnementet).

Ud over at købe selve trackeren, skal du også oprette et abonnement.

Trackeren bør i de første tre ugers tid, sidde på hundens halsbånd, herefter kan den sættes på hundens sele, således at den ”blot” er der som sikkerhed, når du er ude og gå tur med din hund. Trackeren kan nemt flyttes fra hundens halsbånd, til selen.

GPS trackeren er desuden en rigtig god ”ro i maven”, selv til hunde der har lært at de burde komme, når der bliver kaldt.

”A dog is one of the few ‘things’ in life, that is exactly what it seems.”

– Unknown
Rul til toppen