NHDK familien

Alle der har adopteret en hund igennem New Hope Denmark, bliver meldt ind i en lukket Facebook gruppe.

Her deles der smil, grin, tårer og gode råd. Det er gruppen hvor ingen synes det er underligt, at der er så mange billeder, historier og spørgsmål om hunde.

Vi kalder det for New Hope Denmark familien, fordi vi alle deler et ganske særligt bånd, ved at adoptere en gade- eller internathund, og vi vil rigtig gerne hjælpe og støtte hinanden.

I gruppen er der altid nogle, som har prøvet netop dét, du er udfordret af, og som har fundet en løsning, som har virket for deres hund.

Du vil aldrig føle at du er alene med én eller anden situation, eller at din hund har mere “vat i ørerne” end andre

Du bliver rørt ind i dit inderste, af de hjertevarme historier, om hunde som har fundet sig selv i deres nye liv, og du kommer til at græde lidt af grin, af de tosserier som alle hunde heldigvis har i sig.

Der er også frivillige fra New Hope Denmark med i familiegruppen på Facebook.

“If you don’t own a dog, at least one, there is not necessarily anything wrong with you, but there may be something wrong with your life.”

Roger A. Caras
Rul til toppen