Lulu

Vi har haft vores pige Lulu siden 28.06.20 og hun er det bedste der er sket for vores lille familie.

Da vi så hendes billede på NHDK, var vi forelsket og der var ingen tvivl og så gik “jagten” ind for at få hende hjem. Denne rejse blev ledsaget af NHDK og deres kontaktperson Christina som har været den bedste. Hun har svaret på alle vores spørgsmål (dem var der mange af) og gjort en mega indsats på at få vores pige hjem til os. Der var lidt bøvl med hjemkomst-dato pga. ferie i Portugal, men Christina var (som hun selv sagde det) et spøgelse der hjemsøgte internattet og fik det til at lykkedes at få hende hjem inden det blev udskudt igen.

Det er dejligt at der er et netværk hvor kun familier til adopterede hunde og samarbejdspartnere er med på tråden. Her kan vi Hunde-spame til vi segner og spørge til råds med alverdens ting. Udover at det er familierne er der ligeledes tilknyttet en frivillig dansk dyrlæge og frivillige + dyrlæger fra Portugal, som har tilset og plejet vores dejlige hunde. De spørger indtil vores hunde og kan lide at se billederne af dem og får ro i sjælen at se de har det godt. Det er en rar fornemmelse, at der også er lagt en kærlighed i hundene inden de kom til DK. Inden man adopterer en hund skal man sige til sig selv og sin familie, at dette bliver en rejse med op og nedture. En sådan hund kan have ar på sjælen som vi mennesker ikke altid ved/kan se er der. Disse ting bliver fortalt når man bliver interviewet af NHDK. Hundene bliver vurderet og tilset på bedste vis inden de bliver sat til adoption og dette sker på frivillig basis. Min familie og jeg har adopteret den dejligste hunde-pige og det skulle ikke undre mig, at der en gang ud i fremtiden måske kunne komme en hund mere hjem til os fra NHDK.

Rul til toppen