Sir Thor

Vi har adopteret den dejligste Sir Thor, som beriger vores liv hver eneste dag ❤ da vi ved et tilfælde så et billede af Thor og hans søskende, vidste vi med det samme at den lille fyr skulle dele hjem med os. Men vi havde aldrig hørt om New Hope før og vidste ikke helt om vi turde, da man jo høre så meget om hundehandel. Men ved at spørge lidt rundt i vores netværk fandt vi hurtigt ud af at New Hope var et godt og trygt sted at adoptere en gadehund. Og vi har på intet tidspunkt i processen været utrygge eller nervøse. Selv om covid19 har gjort alt lidt mere besværligt, så fungerede det hele bare. Vi har fået den gladeste og dejligste basse dreng hjem. Ja selvfølgelig kan vi, selv om han er hvalp, mærke at det er en gadehvalp, men det er i vores tilfælde kun små ting. Vi havde i forvejen en stor schæfer og det har, synes vi, været en kæmpe fordel, da Thor har ham at læne sig op af, når tingene bliver lidt svære.

Vi kan på det varmeste anbefale at adoptere en hund gennem New Hope og kan uden tvivl sige at det ikke er sidste gang vi har adopteret fra dem.

Rul til toppen