Vores frivillige ildsjæle og samarbejdspartnere

NHDK samarbejder med frivillige ildsjæle og samarbejdspartnere i Portugal, som gør et stort stykke arbejde for hundene.

Hundene kan have levet på gaden, være efterladt, eller have boet på et internat. De fleste af de hunde, vi har til adoption, er i pleje hos private familier i Portugal. I nogle tilfælde vil hundene stadig være på et internat, eller på gaden.

I hver enkelt hunds beskrivelse, vil vi forsøge at oplyse hvor hunden opholder sig.

Teresa Moreira

Teresa, er NHDK’s kontaktperson i Braga, Portugal.

Teresa har siden 2010 drevet et privat redningscenter for hunde. Hun har 4 ansatte og 60 hunde boende. Hundene er hovedsagligt indleveret og sponsoreret af folk, som ikke selv har mulighed for at have hundene boende.

Teresa samarbejder med Holland, som også sponsorerer og redder hunde i Portugal.

Sociedade Protectora dos Animais de Guimarães

SPAG (Society for the Protection of Animals in Guimaraes) er en NGO opstartet i 1911, med det formål at have forladte dyr i pleje, og hjælpe dem med at finde deres egen familie.
SPAG modtager ingen offentlige midler, men støttes udelukkende af donationer og medlemskaber.

I september 2018 blev der indgået et officielt samarbejde med kommunen Guimares, som tillader at SPAG’s frivillige får adgang til det offentlige shelter, samt garanterer dyrene i det shelter, en bedre behandling og en højere adoptionsgrad, takket været et større netværk. Ugentlige besøg hos shelteret giver SPAG mulighed for at forbedre livskvaliteten for dyrene, og ikke mindst at dele deres historier.

En anden vigtig sag for SPAG er uddannelse af unge. Hvert år bliver SPAG inviteret til en række skoler (fra børnehaver til gymnasier), for at dele deres mission, og forklare deres arbejde med at hjælpe dyr. SPAG har altid nogle katte eller hunde med, som enten er vellykkede adoptioner, eller som kan adopteres, dette er nøglen til at vinde de ungens hjerter, og begyndelsen til at ændre deres holdning.

SPAG deltager også i lokale arrangementer ift. indsamling af dyrefoder, såvel som lokale messer.
Disse arrangementer giver også SPAG mulighed for at få nye medlemmer, og flere unge frivillige, som kan tage sig af dyrene i shelteret.

Der gøres også en indsats for at forbedre den ældre befolknings radikale idéer om hvordan dyr skal behandles. Takket være samarbejdet med de lokale politikere i hvert område af kommunen, følges familier med økonomiske vanskeligheder, eller som har en ringe viden om pleje af dyr, direkte af SPAG’s frivillige.

Abrigo de Carinho

Abrigo de Carinho er en non-profit forening, oprettet 12. januar 2012. Foreningen har base i Praia de Mira (Coimbra, Portugal).

I øjeblikket har foreningen ca. 200 dyr i pleje i deres shelter, hvilket langt overstiger shelterets maksimale kapacitet. Shelteret har hverken vand eller lys, hvilket gør deres arbejde vanskeligt.

Foreningens vigtigste aktivitetsområde er modtagelse af dyr i risikabel tilstand, som får den nødvendige dyrlægebehandling, og hjælp til at finde deres egen familie.

Foreningen er bevidste om behovet for at oplyse lokalsamfundet om dyrevelfærd, og opretholder regelmæssige partnerskabsprojekter med skoler i kommunen, samt i tilstødende kommuner.

Shelteret holdes kørende mest af alt via donationer og fundraising-aktiviteter.
Der er i øjeblikket ca. 15 frivillige.

“Dogs do speak, but only to those who know how to listen.”

Orhan Pamuk
Rul til toppen